Eilertsen
fandt farten i Midtjylland
Der var god fart i den lille blå
racer, da Team Eilertsen Racing deltog i 2023 sæsonens anden
afdeling af OK Mobil 1 Legend Car Cup på FDM Jyllandsringen.
Teamet fra Espergærde kom til
weekenden som toer i Masters mesterskabet, som er for kørere over
40 år.
Henrik Eilertsen har tidligere vist
rigtig god fart på banen, men ikke altid fået den belønning på
pointkontoen, som der egentlig var lagt op til. Det ville han forsøge
at rette op på.
Foto:
JJ Media
Weekenden startede med en træning
lørdag formiddag. Her blev det til en 24. plads blandt de 36
deltagende biler, hvilket på papiret ikke var prangende, men det
hang også sammen med masser af trafik på banen, hvor ikke alle kørere
kørte lige hurtigt – og når man så skulle overhale en
konkurrent, kunne det nemt koste tid på uret.
Derfor var planen at finde lidt
ledig asfalt, da kvalifikationen skulle køres lørdag
eftermiddag, og ellers slå til, ligeså snart at muligheden bød
sig. Og den taktik skulle hurtigt give pote. Kvalifikationen blev
afbrudt af en masse Safety Car perioder, da flere konkurrenter kørte
af banen, i forsøget på at sætte hurtige tider.
Men Eilertsen slog til, og satte
10. hurtigste tid af alle, hvilket var Legend karrierens bedste
resultat. Samtidig var han den næsthurtigste Masters kører,
hvilket gav mange gode point til mesterskabet.
Foto:
JJ Media
Senere på eftermiddagen skulle
Heat 1 køres, og som altid blev top-20 vendt rundt. Det betød
11. startposition. Med det samme blev der kæmpet hårdt i feltet,
hvor de hurtigere kørere pressede på bagfra, samtidig med at de
langsommere ville forsøge at holde deres pladser forrest i
feltet. Det gjorde også at der skulle overhale mere eller mindre
konstant.
På løbets 3. omgang kom Henrik
side om side med to andre kørere, og ville forsøge at bremse sig
udenom i det første Sving. Dog slap asfalten op, inden
overhalingen var fuldendt, og så sluttede løbet i sandkassen.
Derfor var det en super ærgerlig kører,
som kunne bruge lørdag aften på at rense bilen, så den ikke
lignede en deltager fra Dakar rally.
Foto:
JJ Media
Søndag eftermiddag blev weekendens
andet heat kørt, og fra 19. startposition skød Eilertsen hurtigt
fremad, og var oppe som 13’er allerede efter den første omgang.
De næste 11 omgange blev brugt på yderligere avancement, så målstregen
blev krydset som 11’er generelt, og tredjepladsen blandt Masters
kørerne.
Weekendens sidste heat blev startet
fra 17. position. Igen blev det til et hurtigt avancement op
gennem feltet, hvor størstedelen af løbet blev tilbragt på 13.
position +/-.
Foto:
JJ Media
Efter løbet blev der dog givet en
20 sekunders tidsstraf til Eilertsen, da en af overhalingerne var
sket i en Gul Flagzone, som han havde overset under de mange
dueller ude på banen, hvilket for øvrigt også skete for flere
andre kørere. Så det sendte ham ned på 23. pladsen generelt, og
på en 9. plads blandt Masters kørerne.
Efter weekenden indtager Henrik
Eilertsen stadig 4. pladsen i Masters mesterskab. De tre
foranliggende er dog rigtig gode til at fordele pointene mellem
sig, så der er ikke ret langt pointmæssigt op til dem.
Den næste løbsweekend for Team
Eilertsen Racing bliver den 17.-18. juni på Ring Djursland.
Team
Eilertsen Racing
JJ
Media
|