Vind gratis startgebyr i hele 2024

Hankook SuperCup har et godt juletilbud til alle interesserede kørere, som vil køre i klassen i 2024.

Som vi annoncerede efter generalforsamlingen i november måned, giver vi rabat på tilmeldingen til Kørerforeningen til 2024 sæsonen, såfremt man tilmelder sig og betaler kontingentet inden den 31. december 2023. Det koster kun 1000kr for et år, mens det stiger til 2500kr fra 1. januar 2024.

Vi har valgt at smide en ekstra godte i posen her op til jul.

Der bliver lavet en lodtrækning om gratis startgebyr for hele 2024 for en enkelt kører, som har tilmeldt sig, og betalt kontingentet inden den 31. december 2023.

 
Foto: JJ Media

Der er visse betingelser for det:

-          Allerede tilmeldte kørere i Kørerforeningen til 2024 er også med i lodtrækningen.

-          Bestyrelsesmedlemmer deltager ikke i denne lodtrækning.

-          Præmien er personlig, og kan ikke overdrages til andre kørere, og kan kun bruges på ens egen bil. Dvs, du kan ikke nøjes med at køre de to første løb, og så give resten af løbene videre til en anden kører. Det er kun for dig.

-          Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller anden værdi.

For at være med i lodtrækningen, skal man gå ind på https://www.supercup.dk og tilmelde sig Kørerforeningen via linket på forsiden.

Herefter skal man indbetale kontingentet på 1000kr til Kørerforeningens konto:

Reg nr 2251 Konto nr 4385369161

Vi ser frem til at modtage en masse tilmeldinger inden nytår.

Den foreløbige kalender for 2024 ser således ud – med forbehold for ændringer

  • 27.-28. april 2024                                     Ring Knutstorp, Sverige    
  • 24.-26. maj 2024                                      Classic Race Viborg – afventer endelig bekræftelse
  • 8.-9. juni 2024                                          Ring Djursland
  • 31. august-1. september 2024                  Ring Djursland
  • 13.-14. september 2024                            Padborg Park – Night Race                     
  • 28.-29. september 2024                            FDM Jyllandsringen          
  • 5.-6. oktober 2024                                    Padborg Park

Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup

JJ Media  

 

Hit Counter