Mikkel
O. Pedersen glæder sig til den nye udfordring
Racerkøreren
fra Struer er klar til sin tredje VM-sæson – men skifter fra
Porsche til Mustang
I
år kan Mikkel O. Pedersen tage hul på sin tredje sæson i World
Endurance Championship – verdensmesterskabet for sportsvogne.
Men når han i starten af marts stiller op til det første af årets
otte VM-løb, sidder han ikke længere bag rattet af en Porsche. I
stedet skal han køre en Ford Mustang.
Sådan
ser den Ford Mustang GT3 ud, som Mikkel O. Pedersen næste år
skal deltage med i VM for sportsvogne (foto: Ford).
"Jeg
kørte sidste år for Proton Competion, og jeg har været rigtig
glad for det samarbejde. Vi vandt på Monza, scorede flere pokaler
og var meget tæt på at tage VM-sølv. De oplevelser har fået
mig til at fortsætte samarbejdet med Proton Competition,"
siger racerkøreren fra Struer.
"De
hidtidige GTE-biler – herunder den fede Porsche 911 RSR-19-model
– er blevet sendt på pension. I stedet skal GT-feltet udgøres
af GT3-biler, hvor der kommer mange flere bilmodeller i spil. Der
er blevet rift om pladserne i VM-feltet, og bilfabrikkerne kommer
til at spille en anden rolle. Det er dem, som bestemmer, hvilke
teams der skal repræsentere det enkelte mærke i VM-serien, og
her er Proton Competition blevet udpeget som Fords team i
VM-serien, hvor jeg skal køre deres nye Ford Mustang GT3. Mine
teamkammerater bliver norske Dennis Olsen og italienske Giorgio
Roda."
Hvor
GTE-klassen i World Endurance Championship sidste år blot talte
modeller fra fire forskellige bilfabrikker, er hele ni forskellige
bilfabrikker repræsenteret. Hver bilfabrik må stille med to
biler, og her skal Mikkel O. Pedersen altså sidde bag rattet af
den ene af de to Ford Mustang GT3, som Proton Competition indsætter.
"Det
bliver spændende at skulle prøve kræfter med en Ford Mustang,
men jeg kender teamet og flere af banerne, så jeg er overbevist
om, at 2024 bliver en god sæson for mig. Og det bliver fedt at
sidde bag rattet af en fabriksstøttet racer i VM-serien,"
siger Mikkel O. Pedersen.
Årets
World Endurance Championship kommer til at tælle otte afdelinger
og skal afvikles over otte afdelinger. Højdepunktet bliver
24-timersløbet på Le Mans i juni, men løbsserien vil også tælle
afdelinger i Asien, Nordeuropa og Sydamerika.
|