Folke Race med kändisser på Kanal 5.

Åge Keseler Kirketerp

Der blev TV-filmet 7 sæsoner med Zulu Djævlerace, hvor Motorsport Nordjylland (MNJ) indbød til fest, sjov og lidt ballade med kändisser på offroad-stadionet i Nysum.

- Efter et par års pause er underholdnings-ideen blevet taget op igen, oplyser event-koordinator Kaj Storgaard. - Dette sker i med en flot indsats vores nye samarbejdspartner: Kanal 5, som har døbt TV-programmet: 5. gear. Seksten kändis-par kæmper bl.a. i nogle stunts om den såkaldte Crash Course-titel.

- Programmerne er i fuld gang med at blive vist på TV-kanalen, supplerer MNJ’s formand Finn Knudsen. – Responsen og interessen fra seerne har været så positiv, at der allerede er blevet planlagt en version 2, som vil blive optaget til foråret.

I 14 dage var off-road stadionet et kæmpestort TV-studie, hvor nye kulisser peppede op i landskabet.

- MNJ er meget godt tilfreds med samarbejdet, fortsætter Kaj Storgaard. - Det gav os nye udfordringer med Folke Race-bilerne. Vi opbyggede således nogle specielle bil-udgaver med ekstra sikkerhed til brug i de indlagte stunt-sekvenser.


Deltagerne er klar til det afgørende røverheat.

Oplevelserne i 5. gear diskueteres intenst i pauserne blandt deltagerne.

Der køres til makronerne i 5. gear-episoderne.

TV-kändisserne er i gang med et bil-stunt.

Kommentatorer er skuespilleren Anders W. Bertelsen samt den flerdobbelte DTC-mester: Casper Elgaard.

- På FDM Jyllandsringen har vi flere gange haft Rally Cross-teams på besøg, oplyser Casper Elgaard. - Det er dog en spændende oplevelse at se et off-road stadion i fuld skala. På et tidspunkt kunne det også være sjovt at køre en firehjulstrukket turbodrevet RX Super Car her på motorbanen i Nysum.

5. gear afvikles over 3 heats. Det første heat er et traditionelt Folke Race-heat. Herefter prøver kändisserne kræfter med et lille stunt, som ved en af de første TV-optagedage bestod i at køre op på en slingrende lastvognssliske i fart. Herefter bliver dårligst-placerede par udpeget, og det resterede trekløver kører røverheat-finalen.

- Det er pænt populært for de kendte danskere at komme til Nysum Banen, konstaterer Kaj Storgaard. - Således har vi flere gengangere fra Zulu Djævleræs. Deltagerne nyder den uformelle stemning og udfordringerne i Folke Race-bilerne, når de kommer lidt på slap line med speederen i bund.

5. gear-episoderne vises hver onsdag aften på Kanal 5. De 8 episoder kan desuden  studeres/streames på: www.dplay.dk, hvor de løbende bliver gjort tilgængelige.

MOTORSPORT NORDJYLLAND