Ung nordjyde EM-debuterer i Rally Cross.

Keseler Kirketerp

Flere nordjyder har gennem de sidste år prøvet kræfter med EM-serien i Rally Cross. Nyeste debutant er teenageren Tobias Daarbak fra Motorsport Nordjylland (MNJ), som stiller til start i Europamesterskabet (ERX) for TouringCar.

- Tobias er syvdobbelt dansk mester i Cross Kart, oplyser far og teamchef Troels Daarbak. - Jeg har selv kørt masser af Rally Cross i en Volvo S40 EVO, hvorfor vi selvfølgelig mange gange har diskuteret konkurrence-skiftet.

Valget faldt på en heftig Ford Fiesta med 300 hestekræfter under motorhjelmen.

- Jeg har aldrig tidligere kørt motorløb med ”hårdt tag over hovedet”, supplerer Tobias Daarbak. - Vi nåede dog at teste fornuftigt på sydsjællandske NisseRingen inden EM-debuten på det internationale RX-stadion i Mettet (Belgien).

- Jeg/vi havde ikke konkurreret før på den forholdsvis nybyggede motorbane i Belgien, fortsætter Troels Daarbak. - Vi fik imidlertid mange gode staldtips fra MNJ’s ERX-specialist/veteran: Ulrik Linnemann. Han har senest kørt på RX-rundbanen i foråret, og vundet en afdeling af det belgiske mesterskab i sin firehjulstrukne VW Polo R i SuperCar.

Tobias Daarbak er meget godt tilfreds med opgaverne på ”sin nye arbejdsplads” (foto: Johnny Loix).x Der fightes tæt i ERX-serien for TouringCar (foto: Johnny Loix).

Ford Fiesta’en er en fuldblods RX-racer, som overleverer hestekræfterne via en 6 trins gearkasse til baghjulene: - Baghjulsskub er simpelt hen et MUST i den tohjulstrukne TouringCar, hvor man med succes anvender kontrolleret firehjuls-drift gennem svingene. Dette kræver derfor også så meget vægt på baghjulene som muligt, hvorfor motoren bl.a. er drejet og stillet på langs samt trukket længere tilbage i motorrummet. Herudover sidder kører så langt tilbage, at det svarer til bagsædet.

- Min EM-debut kunne nemt være forsvundet i den forsommer-varme belgiske luft allerede inden den første konkurrence-meter, konkluderer Tobias Daarbak. – Motoren brændte totalt sammen under træningen, men heldigvis havde vi fået en reservemotor med til Belgien.

Tobias Daarbak kørte nogle flotte kvalifikationsheats, og blev samtidig mere og mere dus med ERX-raceren.

- Knægten kørte sig kontrolleret i semifinalerne, forklarer Troels Daarbak. - Her gjorde vi nok et forkert dækvalg. Det regnede en smule under hele semifinalen, hvorfor vi – som eneste team - valgte at køre på regnvejrsdæk. Herved vinkede vi nok farvel til de afgørende sekunder til at komme i selve finalen.

Tobias Daarbak & Co. er godt tilfreds med ERX-debuten, og næste EM-afdeling bliver kørt i Norge først i juni.