Varm midtvejsdyst i Rally Cross og Cross Kart.

Åge Keseler Kirketerp

Midtvejs i 2018-sæsonen for Rally Cross og Cross Kart blev der gået til stålet i sommervarmen. Der var forholdsvis mange kørere, som ikke nåede hjem over målstregen, da Motorsport Nordjylland (MNJ) blændede op for DM-dysten på RC-stadionet i Nysum.

- Specielt i Rally Cross blev kørerne noget overrasket af de varme konkurrence-betingelser, konstaterede løbsleder Finn Knudsen. - I den tunede 1,6 liters-klasse (SUPER 1600) så kun 2 kørere målflaget gennem forruden. Lidt overraskende gik sejren til den rutinerede belgier: Joel Strackx i Honda Civic. DM-frontrunnerne: fra MNJ, Emil Nielsen og Morten Kok udgik begge, men er i fuld gang med reparationerne hjemme på værkstederne.

I den serienære 1,6 liters-klasse (GRUPPE N) glemte Mathilde Lindrup i fightens hede at komme i jokersporet. Dette kostede en startplacering til finalen. Her afrundede Martin Wunderov fra MNJ derimod en flot debut i Rally Cross med en toer.


Højre forhjul mistede forbindelsen til gearkassen, og dermed nåede Emil Nielsen IKKE over målstregen i SUPER 1600.

Martin Wunderov fejrede sin debut i GRUPPE N med en andenplads.

Allan Jørgensen scorede en flot toer på hjemmebane i sin Opel Corsa.

Kenneth Konge hjemkørte en overbevisende generalsejr.

Marius Hejslet blev bedste MNJ’er i CK MINI med en treer.

Kevin Daarbak (t.v.) og Nicklas Lucas Jensen fighter intenst om DM-toeren i CK 85.

Med en effektiv svingteknik scorede Morten B. Bertelsen andenpladsen i CK 125.

 Efter en forkølet sæsonstart er Dennis Munch flyvende i CK 650.

Lasse Konge fremtryllede en fornem debut i CK 650 med en toer.

Det bliver svært at fravriste Søren Jelsbak DM-guldchancen 2018 i CK Extreme.

- I SUPER 2000 var super-fighteren Allan Jørgensen tilbage i fuldt tempo, fortsætter Finn Knudsen. – Han fandt et godt set up til at score andenpladsen på hjemmebane.

I den tunede klasse SUPERNATIONAL præsterede Morten Schnack overbevisende kvalifikationstider, men udgik med mekaniske problemer i semifinalen. Derimod holdt Kenneth Konge fuld power på sin BMW E36’er, og MNJ’eren vandt generelt i SUPERNATIONAL. Der er flaget op til et spændende efterår med fire jævnbyrdige frontrunnere i denne klasse.

- Hos de hidsige cross karter havde kørerne lidt bedre held med få materiellet helskindet forbi målflaget, supplerer vice-løbsleder Helle Nielsen. – I CK MINI scorede Marius Hejslet fra MNJ en flot treer lige foran Felix Kjeldsen.

Hos CK 85’erne forsvarede Kevin Daarbak de danske farver mod to formstærke norske gutter. Nordjyden scorede en flot toer, men en defekt under kvalifikationen bevirkede, at klubvennen Oliver Lucas Jensen pressede sig foran til en toer i DM-stillingen.

I CK 125 scorede Morten B. Bertelsen fra MNJ også en andenplads i finalen, og ligger derfor stadig væk på en DM-treer sammenlagt.

- CK 250 byder på en heftig og jævnbyrdig fight, oplyser Finn Knudsen. – Nyoprykkeren Tobias Andersen er stærkt på til at bide sig fast i TOP TRE, idet han scorede fireren på hjemmebane. Sidste år blev MNJ’eren dansk mester i CK 125.

I CK 650-klassen kom der også interessante indspark til efterårets DM-slutspurt. Den tidligere danske mester: Dennis Munch fremviste tidligere fart-takter, og susede over målstregen på etteren.

- Lasse Konge har tidligere både kørt Folke Race og Cross Kart, afslutter Finn Knudsen. - Han har dog også gode talenter for Cross Kart, hvor han fejrede debuten i CK 650 med en andenplads. En heat-svipser i kvalifikationen bevirkede endvidere, at Peter Olesen trods en treer ikke fik mulighed for at gå i front for DM-stillingen.

I CK Extreme scorede Søren Jelsbak sin femte sejr ud af fem mulige, og sigter nu sikkert mod DM-titlen foran klubkammeraterne: Christian Juel og Nicklas Lucas Jensen.

 MOTORSPORT NORDJYLLAND